LÆS MERE om KONCERTEN DEN 11.APRIL I ODENSE RÅDHUSSAL

 

FynboKoret

Forårskoncert

torsdag den 11. april kl. 19.00

med

sang, musik, folkedans og solister

Medvirkende

FynboKoret

Kertemindekoret

Kvintetten

Bernstorffsminde Efterskoles Folkedansere og Spillemænd


Solister:

Sang og guitar: Maj Britt Nikolajsen

Flygel: Liv Kirstine Lyngbye

Sang: Noa Bruhn

En flot musikalsk buket bundet sammen af sang, musik og dans er temaet, når FynboKoret for 19. gang afholder en meget publikumsvenlig Forårskoncert i Rådhushallen i Odense.

FynboKoret er som sædvanlig under ledelse af Torben Nikolajsen, med Flemming Hansen ved klaveret og harmonikaen.

FynboKoret vil også ved denne lejlighed synge et meget alsidigt og spændende repertoire, der vil indeholde nye og kendte sange af danske og udenlandske sangskrivere og komponister.

Fynbopigerne og Fynbodrengene optræder som selvstændige grupper med populære sangnumre arrangeret specielt til denne koncert.

Kertemindekoret, der er under ledelse af Maria Hørup, vil udover deres eget spændende program synge 2 sange sammen med FynboKoret.

Kvintetten, bestående af harmonika, klarinetter, guitar og bas, spiller en palet af folkemusik, filmmelodier, Beatles, tango og fejende skotske valse.

Der er lagt op til en rigtig spændende koncert, hvor korleder Torben Nikolajsen fra FynboKoret, i samarbejde med de øvrige medvirkende, har ladet sig inspirere at tidernes forskellige sange og musikformer, og krydret det med 40 dygtige unge menneskers festlige folkedans.

Det er der kommet et spændende og alsidigt program ud af, og dermed venter der publikum en fornøjelig og festlig aften.

Der er derfor god grund til at glæde sig til ca. to timers underholdning med rigtig god sang, musik og dans, hvor et medlevende publikum er en er en del af arrangementet.

Vi håber at se mange mennesker til en festlig og underholdende aften i Odenses smukke Rådhushal.

Entre. Kr. 50.00 pr. person (Børn under 14 år har gratis adgang)

Med venlig hilsen

FynboKoret

Helge Pasfall

Formand